Error loading MacroEngine script (file: Offer.cshtml)

Spring ud i din virksomheds digitale forår

torsdag D. 28. marts 2019, kl. 09:00 - 12:00

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C



Skal du med, når Erhvervshus Midtjylland i samarbejde med Dansk Erhverv og Google Succes Online d. 28. marts byder til konference med nogle af landets førende digitale eksperter og topfolk på Radisson Blu i Aarhus?

Dagen vil være fyldt med inspirerende talere og indslag. Som lille eller mellemstor virksomhed får du både overblik og konkrete værktøjer, når stjernerækken af eksperter generøst deler ud af digitale frø, som du kan tage med hjem og få til at spire og vokse i din egen virksomhed.

SEO, SEM, hjemmeside, nyhedsbrev og sociale medier
Der vil være både inspiration og digitale værktøjer at hente, når fire digitale frontløbere med korte, skarpe og praktiske indlæg gennemgår trends og tendenser for 2019 inden for Sociale Medier, Søgemaskiner, Hjemmeside og E-mail markedsføring.

Oplev transformationen af en virksomhed helt tæt på
Som noget særligt vil en ekspertgruppe vejlede en lokal virksomhed live på scenen i, hvordan de udfolder deres digitale tilstedeværelse og styrkeposition i dette forår og høster gevinsterne året rundt.

Mennesker som omdrejningspunkt
Dagsordenen d. 28. marts sætter et afgørende fokus på kompetencer – det er nemlig både dine egne og dine medarbejderes digitale færdigheder, der er omdrejningspunktet, hvis din virksomhed skal forblive konkurrencedygtig i den digitale fremtid. Uanset din titel og dit niveau inspirerer vi til, hvordan du kan udvikle dig selv, dine medarbejdere og anskaffe nye digitale færdigheder.

Tilmelding

Arrangementet er gratis.

Tilmeld dig her: