imidt er et hit hos House Doctor

Byggeri af et højlager og nyt indkøbssystem gearer House Doctor til fremtidig vækst. Og direktøren krediterer imidt for, at den rigtige løsning er valgt efter et grundigt forarbejde.

UDFORDRINGEN

Små møbler, opbevaringsløsninger og brugskunst fra House Doctor i Ikast pynter i mange danske hjem. Men også i hjem så langt væk som Japan og New Zealand. Flere end 5000 forhandlere spreder sig over det meste af kloden.

De tre søskende Klaus Juhl Pedersen, Rikke Juhl Jensen og Gitte Juhl Capel, ejer House Doctor og sælger med stor succes ting til hjemmet i tidens trend på 13. år.På hovedkontoret i Ikast, hvor det meste bliver designet, er der 35 ansatte.

Da House Doctor stod over for en svær beslutning for et års tid siden, kontaktede adm. dir. Klaus Juhl Pedersen som så ofte før imidt, som har en høj stjerne hos ham og altid er med i hans vækstplaner. House Doctors fysiske rammer kunne ikke følge med virksomhedens vækst, og der var behov for udvidelser.

FORLØBET

”Vi vidste, at vi havde brug for flere m2, men var i tvivl om, hvilken løsning der er den rigtige på lang sigt. Jeg vidste fra mine tidligere erfaringer, at der er sparring at hente hos imidt, og at der er kvalitet i de ydelser, vi får medfinansiering til,” fremhæver Klaus Juhl Pedersen.

House Doctor fik forbindelse til specialister, som har afdækket virksomhedens pladsbehov flere år frem i tiden samt analyseret virksomhedens data og indkøbsmønster.

”De har arbejdet med alt ned til mindste detalje og lagt en plan, som vi nøje har fulgt. Vi har investeret i et nyt indkøbssystem, som er implementeret, ligesom vi nu er i fuld gang med at bygge et højlager på 5000 m2,” siger Klaus Juhl Pedersen.

IMIDT-EFFEKTEN

Om få måneder rykker de tusindvis af varer ind i det nye lager, og direktøren glæder sig. Også over beslutningsprocessen, og at imidt har bevilget tilskud til at hyre specialisterne.

”imidt er en værdifuld partner for mig. Den sparring, jeg får, gør det lettere at være leder, for jeg ved, at de beslutninger, jeg træffer, er rigtige på grund af det store forarbejde. Også i denne situation. Det vil jeg kreditere imidt for. Den mavefornemmelse jeg har, er rigtig god. Nu er House Doctor klar til fremtiden,” fastslår Klaus Juhl Pedersen.

Om virksomheden

Navn: House Doctor aps

Branche:
Design og Arkitektur

Antal ansatte:
35

Kommune:
Ikast-Brande

Hjemmeside:
www.housedoctor.dk

Casen kort

Udfordring: Vækst giver pladsproblemer.

Løsning:
Via imidt kontakt til specialister, som har analyseret indkøbsmønstret og pladsbehovet flere år frem i tiden. Nyt indkøbssystem er implementeret og byggeri af nyt lager i gang.

imidt-effekt:
House Doctor er klar til vækst i fremtiden med tilstrækkeligt lagerplads og vished om, at den rigtige løsning er valgt.