Del med andre

Facebook Delicious Email Print
 
 

Kontaktperson

kontaktperson_2 (4K)  

Lone Andreasen
Projektleder
T 70 22 00 76
M 40 35 58 30
E la@vhmidtjylland.dk

 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte ovenstående kontaktperson/kontaktpersoner eller den lokale erhvervsservice i din kommune.

 

Lokal honning til hele verden

Jakobsen & Hvam i Aulum nord for Herning sælger honning, masser af honning. Både som private labels og under deres eget navn Aulumgård. Selvom virksomheden er en af Skandinaviens største producenter af honning, er det alligevel tid til, at der skal ske noget nyt.

Direktør Helle Reinevald vil gerne udvide sortimentet, så Jakobsen & Hvam ikke kun sælger honning, men også kan tilbyde blandingsprodukter, hvor honning bare er en af ingredienserne. Det er blevet til projektet ”Fra lokal til global”, som har fået støtte fra Væksthus Midtjyllands FØDEVAREmidt.

”Vi ville gerne blive bedre til at brande vores egne produkter og samtidig tilbyde nogle nye varer i vores eget navn til vores kunder. Derfor har vi fået hjælp både til at udvikle nogle anderledes varetyper og til at få strammet op på vores eksterne kommunikation, så vi får en klarere profil,” fortæller Helle Reinevald. En af ambitionerne er også at styrke salget i udlandet – deraf titlen på projektet. Det kræver nytænkning på alle fronter.

”Hvis vi skal klare konkurrencen fra de andre producenter på markedet, er vi nødt til at tænke i andre baner. Det betyder, at vi har brug for nye varer på hylderne – og for et stærkt brand. Vi skal have en klar og entydig profil som også er gangbar i lande som Finland og England,” siger Helle Reinevald.

Udviklingen af nye produkter er i fuld gang. Faktisk er det første produkt klar, og med hjælp fra en konsulent er Jakobsen & Hvam i gang med at strømline produktionen, så virksomheden f.eks. kan håndtere andre typer emballage og ingredienser end tidligere. Sideløbende er Helle Reinevald ved at vælge det bureau, der skal hjælpe med at finde et nyt navn og lave en strategi, der kan sælge produkterne og brande virksomheden.

”For en forholdsvis lille virksomhed som os, har støtten fra FØDEVAREmidt betydet, at vi kan arbejde meget mere professionelt med at udvikle og fremtidssikre vores virksomhed. Samtidig har det været en stor hjælp, at det er enkelt at søge om støtte, og at der er god kontakt med de tilknyttede konsulenter,” siger Helle Reinvald.

 
Læs mere her (PDF)
 
Kontakt erhvervsservice i region Midtjylland på Tlf.: 70 15 16 18